AVIZ

37-årig bliver Skotlands første muslimske førsteminister

BRITAIN-SCOTLAND-POLITICS-SNP
BRITAIN-SCOTLAND-POLITICS-SNP (Jane Barlow/Ritzau Scanpix)

Det sker, dagen efter at 37-årige Yousaf vandt kampen om at blive Nicola Sturgeons afløser som leder af Skotlands Nationalparti (SNP).

Dermed er det også ganske ventet, at Humza Yousaf indtager førsteministerposten.

Formandskampen i SNP stod mellem sundhedsminister Humza Yousaf og to andre kandidater. Den ene var Kate Forbes, der ligesom Yousaf er en del af den skotske regering. Hun er finansminister.

Den anden kandidat var Ash Regan, der tidligere har været minister. I dag er hun dog menigt medlem af Skotlands parlament, der ofte kaldes Holyrood.

Humza Yousaf bliver Skotlands første muslimske leder. Han bliver også landets yngste nogensinde.

Ifølge nyhedsbureauet AFP er han den første muslimske leder i et vesteuropæisk demokrati.

Skotlands tidligere leder Nicola Sturgeon meddelte i februar, at hun ville træde tilbage både som formand for SNP og førsteminister.

Hendes arvtager, Humza Yousaf, har erklæret, at han vil fortsætte Sturgeons kamp for uafhængighed fra Storbritannien for Skotland.

– Vi har brug for uafhængig mere end nogensinde før, sagde han mandag efter at have vundet formandsopgøret ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Hvis det lykkes at få Skotland ud af Storbritannien, bør Skotland ifølge Humza Yousaf forsøge at blive optaget i EU.

Ved første afstemningsrunde mandag stod det klart, at Humza Yousaf og Kate Forbes fik klart flest stemmer. De to kandidater gik dermed videre til anden afstemningsrunde.

Her vandt Humza Yousaf snævert med 52 procent af stemmerne ifølge Sky News.

Op til afstemningen adskilte en række værdipolitiske spørgsmål Forbes og Yousaf. Det skriver Reuters.

Eksempelvis har Kate Forbes og Humza Yousaf været uenige om ægteskaber mellem to personer af samme køn. Her har Forbes erklæret sig som modstander, mens Yousaf er tilhænger.

Humza Yousaf bliver onsdag formelt taget i ed som førsteminister.

/ritzau/

Andre læser også

Skab den fedeste fest

    Det kan være, at du snart har fødselsdag eller der er en anden vigtig begivenhed, der skal fejres. Derfor bør du overveje, hvordan du får stablet en fed fest på [...]
    Læs mere

    Derfor er bilservice vigtigt

      Bilservice er afgørende for at opretholde din bils ydeevne og sikkerhed på vejen. Uanset om din bil er ny eller ældre, er regelmæssig service afgørende for at forhindre større reparationer [...]
      Læs mere