AVIZ

34-årig fængsles for hackerangreb mod Netcompany

Retten på Frederiksberg

Det oplyser specialanklager Anders Larsson fra Københavns Politi, som var anklager i grundlovsforhøret.

– Der hvor der er sket et indbrud, det er nogle ret kritiske steder for hele samfundet. Det er offentlige instanser og deres data og systemer, siger han til Ritzau.

Derfor mener anklageren, at der er tale om en “ganske kritisk” sag.

Han fortæller, at den sigtede erkendte de faktiske omstændigheder, men ikke at han har forsøgt at afpresse nogen.

Forud for retsmødet oplyste Københavns Politi, at det drejede sig om offentlige myndigheder og en virksomhed. Ifølge flere medier, som har hørt sigtelsen blive læst op, fremgår det, at virksomheden er Netcompany.

Netcompany oplyste i sidste uge, at selskabet havde været offer for datatyveri.

Netcompany leverer blandt andet it-løsninger til det offentlige. Blandt løsningerne kan nævnes skolernes kommunikationsplatform Aula og Borger.dk.

En gruppe kaldet Zyndicate har hævdet at stå bag angrebet mod Netcompany, hvor der er stjålet en stor mængde oplysninger fra virksomhedens it-systemer.

Hen over weekenden er flere af filerne blevet offentliggjort af gruppen.

Netcompanys aktie har oplevet et stort fald, efter at nyheden om angrebet kom frem fredag. Både fredag og mandag faldt aktiekursen med flere procent.

På spørgsmålet om, hvordan politiet har fundet frem til den sigtede, svarer Anders Larsson, at der ligger en god og grundig politiefterforskning bag.

Dommeren i Retten på Frederiksberg valgte at varetægtsfængsle den 34-årige mand på baggrund af en såkaldt “påvirkningsrisiko” ifølge DR.

Det betyder, at retten mener, at der er en risiko for, at manden vil påvirke opklaringen af sagen, hvis han er på fri fod.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere