AVIZ

30-årig mand sigtet for drab på mand på Cirkeline Plads

Politi afspærrer område på Vesterbro efter fund af død mand
Politi afspærrer område på Vesterbro efter fund af død mand (Nils Meilvang/Ritzau Scanpix)

Det skriver Københavns Politi på Twitter.

Den 48-årige blev dræbt med stik fra en kniv eller en anden skarp genstand, og et stik i halsen kostede ham livet.

Onsdag blev to mænd på henholdsvis 40 og 45 år fremstillet i et grundlovsforhør i Københavns Dommervagt. De to mænd, der også er af somalisk afstamning, blev løsladt, men er fortsat sigtet.

Ifølge sigtelsen blev den 48-årige dræbt mellem 02.15 og 02.55 natten til onsdag.

Den afdøde blev fundet omkring klokken 03 på Cirkeline Plads, der ligger ved Ny Carlsbergvej og Enghavevej, har politiet tidligere fortalt.

Efter grundlovsforhøret oplyste Københavns Politi, at efterforskningen ville fortsætte, og at man stadig var i den indledende fase. Det forlød også, at man var på forholdsvis bar bund ud over de to mænd, man havde anholdt.

Der var dog visse spor, politiet ville efterforske, lød det.

Den 30-årige mand blev anholdt på en adresse i Greve torsdag formiddag, oplyser politiet i tweetet. Han vil blive fremstillet i grundlovsforhør fredag.

/ritzau/

Andre læser også