Men de tre storfavoritter holdt for meget øje med hinanden. Et udbrud kom for langt væk, og så kunne Dideriksens Uno-X-holdkammerat Rebecca Koerner sikre sig en af nyere tids mest overraskende DM-titler i linjeløb.
22-årige Koerner var stærkeste kvinde i et udbrud og kørte de sidste omkring 30 kilometer alene. Holdkammeraterne Marie-Louise Hartz Krogager og Amalie Kvist Nybroe tog henholdsvis sølv og bronze, da de kom sammen til mål.
Koerner var med i det udbrud på fem ryttere, der kom afsted og havde et forspring på mere end seks minutter, da der resterede 40 af de 127 kilometer.
Kort forinden havde de taget hul på de fire omgange på den 11,5 kilometer lange rundstrækning, der dannede rammen om finalen.
Først med 38 kilometer til mål åbnede Cecilie Uttrup Ludwig favoritballet, da hun rykkede feltet i stykker. Emma Norsgaard og Amalie Dideriksen sad øjeblikkeligt i hendes hjul, mens Marita Jensen og Solbjørk Minke Anderson.
Men det var alt for sent. Koerner, der er tidligere tårnspringer og først fik kontrakt med Uno-X sidste år, var for godt kørende i front.
Dideriksen kunne sidde over i føringsarbejdet, da hun havde Koerner ude foran, men det gjorde også arbejdet med at jagte folkene foran meget svært.
En efter en røg de fire følgesvende ud af Koerners baghjul, og med 30 kilometer igen kort Uno-X-danskeren solo.
Forfølgerne var aldrig i nærheden af at hente hende, og favorittrioen var endnu længere væk. Amalie Dideriksen blev nummer fire, Uttrup Ludwig nummer syv og Emma Norsgaard nummer ni efter en spurt i en mindre gruppe.
/ritzau/
Andre læser også