AVIZ

19-årig mand kræves fængslet for drabsforsøg i Esbjerg

Exteriør af retten i Esbjerg
Exteriør af retten i Esbjerg (Bo Amstrup / Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix)

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Anklagemyndigheden vil begære lukkede døre ved Retten i Esbjerg.

Hvis retten lukker dørene, bliver det ikke muligt for offentligheden at få indblik i politiets beviser eller i den unge mands forklaring.

Ifølge JydskeVestkysten, som er til stede i retten, nægter han sig skyldig.

Den 21-årige mand blev ramt af knivstik på Skolebakken i Esbjerg ifølge politiet.

JydskeVestkysten skriver, at det under grundlovsforhøret kommer frem, at manden blev stukket med knive over hele kroppen.

Ifølge avisen var de stik, han blev ramt af i benet så alvorlige, at benet måtte amputeres.

Umiddelbart efter knivstikkeriet var den unge mand i livsfare og indlagt på hospitalet.

Ifølge politiet kommer den 21-årige mand fra Varde.

En 28-årig mand sidder allerede varetægtsfængslet i sagen. Han nægter sig skyldig i sigtelsen for drabsforsøg.

Han blev 16. marts varetægtsfængslet i fire uger.

1. marts frigav politiet seks overvågningsbilleder af tre sort- og hætteklædte mænd i forbindelse med sagen. Politiet bad i den forbindelse om hjælp fra befolkningen til at få identificeret de tre.

Det fremgår ikke af politiets pressemeddelelse, om det er nogle af de tre personer, som er blevet anholdt.

Syd- og Sønderjyllands Politi skriver i pressemeddelelsen, at det ikke har yderligere oplysninger. Det skyldes, at der er tale om en verserende sag.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere