Overfaldet sket 28. april. De anholdte er mænd i alderen 21 til 42 år.
Det oplyser politikredsen i pressemeddelelse.
Den 20-årige mand blev ifølge politiet overfaldet med slagvåben, spark og knivstik. Han kom alvorligt til skade, men har ikke været i livsfare.
– Lige siden har vi efterforsket sagen intensivt, og vi er nu så langt, at vi mener at kunne knytte de anholdte til overfaldet, siger vicepolitiinspektør Knud Hvass fra Afdelingen for Organiseret Kriminalitet i Københavns Politi i pressemeddelelsen.
Onsdagens anholdelser skete i samtlige politikredse på Sjælland, og der har været ransagninger på de adresser, hvor anholdelserne skete. Også et klubhus i Brøndby er blevet ransaget.
Her blev der ifølge politikredsen fundet en del effekter, der indgår i den videre efterforskning. Det er blandt andet flere kilo hash.
Efter overfaldet blev fem mænd anholdt i en bil i nærheden af Christiania. Efter endt afhøring blev de alle løsladt, men to af dem er blandt de 17 anholdte.
Yderligere en person blev anholdt på Christiana, men han har ikke været sigtet i sagen.
– Vi har sat temmelig meget ind på at finde frem til overfaldsmændene, for vi vil ikke acceptere den voldsparathed, som banderne udviser – hverken i eller uden for Pusher Street, siger Knud Hvass.
De 17 anholdte fremstilles i grundlovsforhør onsdag klokken 14 i Dommervagten hos Københavns Byret. Her vil anklageren anmode om at få dørene lukket.
/ritzau/
Andre læser også