AVIZ

16-årig dreng fængsles for tre drab på godt et døgn i Sverige

Tredobbelt drab i Malmø

Det skriver det svenske nyhedsbureau TT mandag.

Drengen er mistænkt for drabet på en 40-årig mand, der blev skudt i Västberga i det sydvestlige Stockholm, natten til torsdag.

Han er i forvejen mistænkt for drabet på to kvinder, der blev skudt i et villaområde i Tullinge, som ligger syd for Stockholm, natten til fredag.

Varetægtsfængslingen fandt sted klokken 13 mandag.

Den 16-årige nægter sig skyldig, oplyser den mistænktes advokat Zinar Budak til TT.

De har endnu ikke taget stilling til, hvorvidt afgørelsen vil blive anket.

– Jeg vil tage kontakt til ham, hvor vi skal gennemgå alt, og så tager vi en beslutning, siger han.

I huset, hvor den 40-årige mand blev skudt, befandt sig også en kvinde i 40’erne samt to børn under fem år.

Kvinden blev også ramt af skud mens et af børnene ligeledes pådrog sig skader. Det er uvist om barnet blev ramt af skud, skriver TT.

Familien menes ikke at have nogen forbindelse til bandekriminalitet.

Ifølge Aftonbladet deler familien efternavn med en person, der er udpeget som gerningsmandens påtænkte mål, men som ikke har nogen forbindelse til ofrene.

Det kan derfor være forklaringen på, hvorfor de blev angrebet, lyder det.

Natten til fredag blev to kvinder på henholdsvis 20 og 60 år dræbt i en villa i Tullinge. Hvilket den 16-årige også er mistænkt for.

Adressen, hvor de to kvinder blev dræbt, er tilknyttet en mand, der via slægtskab er forbundet med en person, som er involveret i Foxtrot-konflikten.

Foxtrot er et netværk, der mistænkes for at stå bag bandekriminalitet i Sverige.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere