AVIZ

15 mænd stormer stemmeoptælling efter valg i Nigeria

Soldiers guard vote counting centre in Lagos, Nigeria
Soldiers guard vote counting centre in Lagos, Nigeria (James Oatway/Reuters)

Det viser tv-billeder.

Der blev sat soldater ind for at stoppe de 15 mænd.

Lørdag gik nigerianerne til stemmeurnerne for at vælge en ny præsident og et nyt parlament i landet. Der er endnu ikke kommet et endeligt resultat.

– Bøller. De kom bare med dolke og slog alle fra Labour Party, siger partiets sekretær Jacob Suleiman, efter at soldater fik stoppet angrebet.

Præsidentvalget i Nigeria ventes at blive det tætteste i landets historie. Der skal findes en ny præsident, efter at Muhammadu Buhari fra All Progressives Congress har siddet de maksimale otte år på posten.

Søndag er landets valgkommission begyndt at fremlægge resultater fra Nigerias delstater.

De tre kandidater, der regnes som favoritter til præsidentposten, er Lagos-guvernør Bola Tinubu fra All Progressives Congress, tidligere vicepræsident Atiku Abubakar fra det største oppositionsparti, Peoples Democratic Party, og tidligere guvernør i Anambra Peter Obi fra det mindre Labour Party.

De første resultater fra delstaten Ekiki har vist, at Bola Tinubu har fået størstedelen af stemmerne her.

Formanden for landets valgkommission, Mahmood Yakuba, siger søndag, at der vil blive fremlagt flere valgresultater mandag klokken 11.00 lokal tid.

De tre partier, der kan ende med at vinde præsidentposten, har klaget over uregelmæssigheder ved valget.

Labour Party har revset valgkommissionen for ikke at offentliggøre resultater fra hvert enkelt valgsted på dets hjemmeside. Det havde kommissionen ellers lovet at gøre for at sikre gennemsigtighed.

Valgkommissionen har i en udtalelse undskyldt for ikke at overholde det løfte.

Både Peoples Democratic Part og All Progressives Congress har klaget over, at lokale medlemmer af valgkommissionen er blevet presset til at ændre på resultaterne, inden de er blevet indsendt.

/ritzau/Reuters

Andre læser også