Det oplyser landets beredskabsministerium ifølge nyhedsbureauet AFP lørdag.
Ministeriet har tidligere sagt, at der var blevet igangsat en eftersøgning af nogle skovridere, som angiveligt var blevet fanget i skovbrandene.
Flammerne dækker 60.000 hektar skov i Kasakhstan, oplyser AFP.
316 mennesker er blevet evakueret som følge af skovbrandene.
Ifølge ministeriet er situationen under kontrol, og boliger i de berørte områder er sikret.
Tidligt lørdag blev beredskabsminister Yury Ilyin fyret af Kasakhstans præsident, Kasym-Jomart Tokajev, skriver AFP.
Mere end 1000 redningsfolk arbejder på at slukke brandene. De fleste af dem er tilknyttet enten forsvars- eller beredskabsministeriet.
Flammerne blev antændt af lynnedslag torsdag. Det oplyser lokale myndigheder ifølge AFP.
/ritzau/
Andre læser også