AVIZ

10.000 er fordrevet af kriminelle i Haiti

Jimmy

Politiet mangler mandskab og ressourcer og kommer hele tiden til kort over for magtfulde og velbevæbnede kriminelle, som tiltager sig stadigt mere territorium og stadigt flere privilegier. Desuden har banderne dannet stærke alliancer – ikke mindst i hovedstaden, Port-au-Prince.

Ifølge FN er over 2400 mennesker blevet dræbt under dette års voldsbølge indtil nu. Samtidig har der i år været mindst 350 regulære lynchninger.

Det anslås, at 5,2 millioner af Haitis indbyggere har brug for humanitær hjælp.

USA’s regering siger, at en lang række regeringer verden over har forpligtet sig til at sende soldater eller politifolk til en international styrke i Haiti for at bekæmpe anarki, og stadigt tiltagende vold har fået nødhjælpsgrupper til at indstille deres arbejde i det fattige land.

Præsident Joe Bidens administration sagde i forbindelse med FN’s Generalforsamling tidligere på måneden, at den har modtaget tilsagn om deltagelse i en multinational styrke fra lande i mange af verdens regioner – fra Sydamerika og Caribien over Afrika til Asien.

Det forudsætter, at der i FN’s Sikkerhedsråd vedtages en resolution om en internationale indgriben.

Haitis premierminister, Ariel Henry, har i næsten et år appelleret til det internationale samfund om at gribe ind i hans land.

/ritzau/AFP

Andre læser også